Badminton i skolen

Har du lyst til at få inspiration til dine idrætstimer, så du kan lave en lærerig og optimal undervisning for jeres elever? Med det nye komplette materiale kan du og dine kollegaer nemt stå for undervisningen.

Mere skolebadminton - ja tak!

DGI Badminton og Badminton Danmark har sammen udviklet et undervisningsforløb til idrætstimerne.

Materialet giver dig en komplet guide til skoletilpasset badmintonundervisning til idrætstimerne. Du behøver ingen erfaring med badminton for at få glæde af materialet. Der er lagt vægt på, at guide dig igennem badmintonforløbet med fokus på både lærings- og kompetencemål.

Badminton egner sig godt til idrætstimerne, da det er et socialt spil, som trækker på både teknik, styrke, hurtighed og taktik. Derfor appellerer badminton spillet meget bredt. Materialet er ligesom fagformålene til idrætsfaget inddelt i 1.-2. klasse 3.-5., 6.-7. og 8.-9. klasse.  Alle øvelser er detaljeret beskrevet og yderligere suppleret med tematikker og tegn på synlig læring og feedback muligheder for hver enkelt øvelse.

Materialet stiller ikke store krav til faciliteter, og kan både benyttes i en stor hal eller mindre gymnastiksal. Materialet tager desuden højde for mange af de praktiske overvejelser omkring idrætstimen, da de enkelte undervisningslektioner hovedsageligt består af øvelser og aktiviteter, som giver mulighed for, at alle elever er i gang samtidig.

Du kan downloade materialet gratis ved at klikke her.

Du kan bestille et fysisk eksemplar af materialet i vores webshop ved at klikke her.

Har I spørgsmål til materialet, så kontakt venligst:

Jeppe Ludvigsen, Projektkoordinator

Mail: jelu@badminton.dk

Tlf. 70 60 50 76

Vil du kontaktes af din lokale klub, med henblik på et fleksibelt åbent skole forløb, så skriv dine kontaktoplysninger her:

Kontakt os